Ursula K. Le Guins essay “Rumhejren” om overgangsalderen og de tabuer, der klistrer til den, fremstår lige så relevant i dag, som da det udkom i 1976. I sin særegne kombination af humor, polemik, varme og fortælling kredser Le Guin om emnet, og former en tekst, der er lige så klog og belæst, som den er legesyg. Midt i alt dette træder et livsperspektiv frem, som ofte overses: det gamle menneskes. Le Guin insisterer på skønheden, visdommen og styrken i en livsfase, der har et dårligt ry: livet efter fertiliteten. En livsfase, som alle kvinder bevæger sig mod – og som alle andre køn også oplever. Le Guin lærer os at lede efter svar de steder, vi er mindst tilbøjelige til at kigge.