Gustaf Munch-Petersen (1912-38) er en af dansk litteraturs »unge døde«. Han døde i 1938 kun 26 år gammel som frivillig deltager i Den Spanske Borgerkrig. Inden da nåede han at udgive de fire digtsamlinger „det nøgne menneske‟, „det underste land‟, „mod jerusalem‟ og „Nitten Digte‟ samt en række løse digte trykt i forskellige tidsskrifter. Ved sin tidlige død efterlod han sig et stort utrykt materiale, herunder en engelsk og en svensk digtsamling, som aldrig fandt forlæggere i hans levetid. I nærværende udgave er både det trykte og det utrykte materiale medtaget.
  Her knap 80 år efter hans død er hans digte stadig levende litteratur i kraft af deres personlige stil og stærke engagement. De skiller sig ud fra megen anden digtning i perioden ved at insistere på en sammensmeltning af liv og kunst. For Gustaf Munch-Petersen er digtet en handling med ord, som skal forandre læserens syn på livet. Mange læsere har siden hen medgivet, at hans digte faktisk virker som en opfordring til at se på livet med nye øjne. Det velkendte er pludselig ikke helt så kendt, når man ser verden igennem Munch-Petersens digte.