SANSERNES OPDRAGELSE er et essay om Marcel Prousts roman På sporet af den tabte tid (1913-27), der beskriver sin hovedpersons tilegnelse af verden i en sansernes rækkefølge, der på flere måder er påvirket af den tyske filosof Arthur Schopenhauers hovedværk Verden som vilje og forestilling. Men hvor Schopenhauer lader sin trinvise beskrivelse af sansernes udvikling og de dertil knyttede kunstformer kulminere med en hyldest til musikkens subtile væsen, slutter Prousts værk tragisk. ”Musikkens engel” falder og slår sig ihjel, mens hun flyver mod stjernerne.