“Sjælekald” er troens og sandhedens poesi. Når sjælens frihedstrang bliver stor nok, udsender den sit kald. Svaret lyder i form af Sangen fra Faderen, der kalder gudsfrøet i mennesket til live. Hjertet vågner af sin dvale og hører Sangen fra Moderen, som leder det til sjælens jordiske tempel. Her fylder sjælen det åbnede hjerte og vækker mindet om det kærlighedsfødte barn. Sangen fra barnet leder mennesket ud på den lange rejse mod frihed, der fører til hjemmet i Faderen – sjælens frigørelse af stoffet.

Bogen er tredje og sidste del af en cyklus, der i digterisk form følger sjælens udvikling gennem tro, kærlighed og forvandling. De øvrige titler er “Sjælefrø” og “Sjælekraft”.