Præcis som i vore dage har man også i antikken haft mange gode grunde til at skrive pseudonymt. Det kunne fx være en økonomisk salgsfordel, et satirisk ønske om at smæde en modstander eller personlig ængstelse ved at stå offentligt frem med et kontroversielt synspunkt.

Men det kunne også være et skole- eller traditionsbevidst udtryk for veneration over for en læremester og et ærligt ønske om at stå ved sin afhængighed for at hævde og måske fremme en bestemt tankegang. Især dette sidste synes at være formålet med den pseudepigrafiske praksis i de bibelske skrifter. Der er tale om en bevidst udnyttelse af traditionelle autoritetsfigurer inden for en kontekst, hvor det fx drejer sig om at tydeliggøre en afhængighed af en bestemt lovlærer eller fortolker for måske at sikre en traditionsbevidst kontinuitet eller legitimere en bestemt fortolkningsposition i forhold til konkurrerende fortolkninger.

Bogens forfattere er eller har været ansat ved Afdeling for Bibelsk Eksegese, Københavns Universitet: Søren Holst, Jesper Høgenhaven, Trine Bjørnung Hasselbalch, Bodil Ejrnæs, Finn Damgaard, Jesper Tang Nielsen, Geert Hallbäck og Lone Fatum.