Bjørn Themsen har de tre første måneder af 2016 skrevet et digt, et rasende langdigt, om flygtninge, bankpakker, skattely, Danmarks krigsdeltagelse, og borgernes, også kunstnernes, passivitet over for magtens politik og den rigeste ene procent. Og Kunst. Og kærlighed. Og dødsdrift. Og begær. Men først og fremmest om flygtninge.
Digtet undersøger ved hjælp af forskellige digteriske former fra lister over konkret poesi til approprieret tekst, hvad en flygtning egentlig er for en størrelse og hvorfor og hvordan det påvirker os med de mange flytninge. Og om det egentlig nytter noget at digte om det.
Digtet, 107 sider i alt, er forbundet til faktuelle begivenheder i årets tre første måneder, og vreden og frustrationen tog simpelthen over, fortæller han selv; hver eneste dag skete der noget, som bare fodrede ilden. Man taler ofte om indre nødvendighed; dette digt, siger Bjørn Themsen, er skrevet af ydre påtvungen nødvendighed.
