Døren gik op. Idet hun stønnede ved anstrengelsen, kom Edna ind med to store indkøbsposer og satte dem på gulvtæppet, idet hun brugte den ene fod til at skubbe døren i efter sig. Han bandede helt stille. Den gamle kælling var kommet hjem før end beregnet. Grunden var ligegyldig, men han havde ikke noget valg. Han var nødt til at begå endnu et mord på et menneske, som han faktisk kunne lide. Han skubbede døren helt i og stod og ventede bag den. Så samlede han en vase op fra et af bordene og ventede, mens Edna gik gennem gangen og hen imod køkkenet. Da hun gik forbi den dør, hvor han ventede, åbnede han den og løftede vasen bag hende og lod den falde med al sin kraft på hendes hoved.