Søborg-dreng årgang 1945

tager udgangspunkt i at lege med hukommelsen, i at undres over forstandens og kroppens forunderlige og i mange situationer, selvstændige liv, som ikke altid husker at banke på, hos vores øverste lag af bevidsthed. Den handler om, at have været lærling i 1960érne, om tiden, om personer, om møder med ‘frie’ mænd og gæve kvinder – de geniale og skæve af slagsen og mere til. Og om at have været ung, og om at finde sin(e) plads(er) i tilværelsen og i arbejdslivet. Den handler om at lære, at opnå viden, om det medfødte og det tillærte. Og kredser om hvorvidt viden og kunnen er tvillinger, om kunnen i virkeligheden er udtryk for viden. Eller om kunnen i en eller anden udstrækning er en overleveret egenskab i genomet, så nogle har lettere ved at tilegne sig kunnen end andre? Derimod handler bogen ikke om alt det man ikke kan, selv om man tror man ved, hvordan det kunne gøres. Men den handler om familiebånd, traditioner, værdier og antiværdier. Om at prøve at finde lykken, og undgå det modsatte, og om at prøve at se bag nogle af datidens og også nutidens mantra via refleksioner, tankespring og tidsspring. Ja, og undres over, hvad livet er for en utrolig begivenhed.