Jeg er bare en soldat. Jeg har ikke striber på skuldrene eller springer rundt som en superhelt. Jeg er faktisk helt almindelig. Tit er jeg forvirret, bange og irriteret, men jeg har alligevel været i Ukraine i to år. Nogen bliver nødt til det, for ukrainerne har hårdt brug for hjælp. Jeg har dræbt og er blevet såret selv – men på en eller anden måde, er det blevet en form for hverdag.