David er glad for sit arbejde som sosu-assistent på plejehjemmet Solhaven. Han håndterer døden som en professionel, lægger katetre, hjælper den perfide fru Sangenberg i bad og spiller nænsomt med, når den demente Bjarne går ud for at hente sin døde bror ved bussen. Og på de lange eftermiddage maler han portrætter af beboerne.

Afløseren Cassandra er vild med Davids billeder. Hendes far er en kendt gallerist, og da hun opfordrer David til også at male beboerne i døden, og der pludselig sker noget nyt i hans værker, øjner han muligheden for en vej ind i kunstverdenen. De indleder et forhold, David maler, og så begynder beboerne at dø lidt hyppigere, end de plejer.