”Sorttjærede ligkister” fortæller den barske historie om de 7.000 danske og norske søfolk, der blev krigsfanger i England fra 1807-14 under krigen mellem Danmark og England.  

De blev placeret på de uhumske, flydende fangeskibe – ”Prisonen” – under kummerlige forhold, der betød sult, sygdom og død for mange. Prisonskibene, der var udrangerede krigsskibe, lå for anker ud for de engelske flådebyer, bl.a. Plymouth, Portsmouth og Chatham.  

Årsagen til krigen var, at englænderne krævede at få udleveret den danske flåde. Danmark sagde nej. Men efter et terrorbombardement af København i september 1807 kunne englænderne drage hjem med deres krigsbytte – den stolte danske flåde.  

Den engelske flåde erobrede under krigen 1381 fredelige danske handelsskibe og søfolkene ombord blev krigsfanger. Orlogsgaster fra den danske flådes kanonbåde og kapere – en slags statsautoriserede sørøvere – endte også i ”Prisonen”, hvis de blev fanget.  

Ved Chatham, hvor de fleste danskere og nordmænd var placeret, blev fangerne udsat for lidt af en ydmygelse. De blev en lokal turistattraktion, og dagligt blev der sejlet utallige turister ud i robåde for at se fangerne på nærmeste hold. Det var næsten ligesom en tur i zoologisk have.  

En skibsdreng ombord på et af skibene kaldte de flydende fængsler for ”Sorttjærede ligkister, der lugter ligesådan”. Bogen rummer mange andre beretninger fra fanger, der fortæller om kampen for overlevelse på de udrangerede krigsskibe. Søfolkenes officerer kunne i modsætning til matroserne leve et ganske frit liv i land i byen Reading. De skulle blot afgive deres æresord på ikke at flygte. Derfor deltog de i egnens sociale liv med baller og fine middage med engelske søofficerer. Det var en krig for gentlemen.