“Sproget tager vi alt for givet. Alene sprogets grundsten, ordene, godkender vi hver dag, hvor belastede eller forvrøvlede de end kan være, uden at skænke det en tanke. Men når for mange ord og udtryk er for dårlige, bliver sproget derefter. Og når den er gal med sproget, går det som regel også ud over tænkningen. Derudover bliver selv udmærkede tanker og budskaber, når de videreføres af et tvivlsomt sprog, forringede og forrådte. Hvad der igen er medvirkende til forkerte handlinger og elendig politik. Det er nemlig ikke kun sproget i den politiske diskurs der er politisk. Sprog er politisk. Den sproglige kultur og den politiske er sammenvævet. At sproget ikke er neutralt, anerkendes da vel også af de fleste. Der foretages også indimellem nogle sproglige forbedringer her og der. Men i det store og hele er der meget lidt interesse for at tage sammenhængen mellem sprog og politik alvorligt. Denne bog er skrevet imod denne ligegladhed.”