»Der findes i dag både en »polemologi«, en teori om krigen, og en »irenologi«, en teori om freden, men der findes ingen »stasiologi«, en teori om borgerkrigen«. Stasis – Borgerkrigen som politisk paradigme er Giorgio Agambens første skridt hen imod en sådan teori. Bogen undersøger borgerkrigen ud fra to nedslag i den vestlige idehistorie: det antikke Athen (hvorfra begrebet om stasis udspringer) og den berømte frontispice til Thomas Hobbes’ Leviathan. For Agamben antager borgerkrigen forskellige former i løbet af den vestlige historie og er i dette perspektiv et afgørende paradigme for vestlig politik. Borgerkrigen er for Agamben et grænsefænomen, der udgør en tærskel mellem flere nøglebegreber i hele Homo Sacer-projektet.