“Sygdommen til døden” er en psykologisk-eksistentiel pendant til “Begrebet Angst” (1844), udgivet i 1849.
Temaet er fortvivlelse, både den stille, man knap mærker, fordi man drysser gennem livet uden at kende til sit selv (og tage ansvar for det), og den højst støjende, der enten kommer af, at man ikke kan holde sit selv (sig selv) ud, eller skyldes, at selvet ikke magter at være og udtrykke det, som det har på hjerte og så gerne vil. Dertil en bog om selvet som eksistentiel kategori – et hovedværk.
