Trinitatis – en homiletisk rejseberetning udgør en sammenhængende læsning af et af kirkens upåagtede arvestykker, tekstrækkerne i trinitatistiden.
I bogen kaster forfatteren et kritisk blik på den individualiserende tilgang til tekst og prædiken, der har været dominerende i sidste halvdel af det 20. århundrede og frem til i dag, og introducerer i stedet en gennemført relationel læsning af teksterne, som trækker antikkens forståelsesform frem. Relationen beskrives i enhver sammenhæng som forudsætningen for den menneskelige eksistens, såvel når den lykkes som når den ikke gør.