Trinity, Trinity, Trinity er spekulativ fiktion. Den følger tre generationer af kvinder i deres forsøg på at navigere i, og komme til en forståelse af, fortidens, nutidens og fremtidens konsekvenser af atomkraft, og ikke mindst den allestedsnærværende, usynlige og uhåndgribelige stråling, der løber som et fællesnarrativ gennem den moderne japanske historie. Den udspiller sig over et enkelt døgn – dagen for åbningen af De Olympiske Lege 2020 i Tokyo (2021), men det er atomulykken i Fukushima (2011) der er dens egentlige afsæt. 

Efter ulykken på atomkraftværket blev vi alle udsat for et væld af billeder og videoer.

Folk i beskyttelsesdragter. 

Ruiner overvokset med ukrudt. 

Husdyr, der døde af sult, forladte haver, der blev overtaget af skoven, og forvildede strudse og vildsvin.

Jeg så dem selvfølgelig også.

Jeg så dem og fik ondt i hjertet.

Det, vi så, var virkeligt.

Det var også virkeligt, at vi så det.

Men jeg bemærkede også noget andet.

Jeg bemærkede, at man ikke kan se strålerne.