Normal
0

21

false
false
false

DA
X-NONE
X-NONE

MicrosoftInternetExplorer4

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:”Tabel – Normal”;
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:””;
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:8.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:107%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:”Calibri”,”sans-serif”;
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:”Times New Roman”;
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}

I 1974 fik Bert Hansen foræret en komplet
togføreruniform, og det blev starten på et langt liv med uniformer og senere
til ansættelse i firmaet C.L. Seifert, der tidligere var storleverandør af
uniformer til jernbanerne.

Til denne bog har Bert gravet dybt i
gamle regulativer og fundet historiske fotos af uniformerne i de forskellige
perioder.

I den rige litteratur om danske jernbaner
er det lokomotiver, vogne, banelinjerne og stationer, der har været i fokus. I
denne bog fortæller forfatteren i tekst og billeder om, hvad personalet ved
banerne har skullet anskaffe af uniformer til festlige lejligheder og i den
daglige drift.

I Tyskland benyttedes i 1835 for første
gang et bevinget hjul som kendetegn for en jernbaneansat. I Danmark indførte
Sydslesvigske Jernbaner i 1854 vingehjulet i huen som de første, og i 1887
benyttes det ligeledes af De Danske Statsbaner, nu er der også påsat en krone.

Det er kun få logoer, der har været brugt
i over 100 år, og som det ses på ovenstående billede, har det været brugt til
rigtig mange formål, og anskueren er ikke i tvivl om tilhørsforholdet.