Irena er eneste tilbageværende beboer i ejendommen, alle andre er flygtet på grund af krigen og hun påtager sig at se efter de tomme lejligheder. Hun lægger små sedler med beskeder om, hvad hun har ordnet og lånt: “Kære Oleksandr og Kateryna. Jeg skal nok tage mig af hunden. Den stod og peb. Det var synd for den. Jeg ved jo heller ikke, hvornår I er tilbage. Jeg har smidt liljerne ud …”