Forstæderne har i hovedstadsområdets historie været forsømt. I denne bog trækkes de lange linjer i forstadsdannelsen fra slutningen af 1800-tallet og op gennem det 20. århundrede. Fokus sættes derefter på de forstadsformer, der opstod i den proces. Den en betegnes i bogen som velstandsforstæder og opstod i et bredt bælte fra Østerbro i syd til Hørsholm i nord. Her blev store villaer og lejligheder, det dominerede træk, mens industri og almene boliger næsten var fraværende. Stik modsat velfærdforstaden, der voksede frem på Nordvest- og Vestegnen og ned langs Køge Bugt. Velfærdsforstaden afspejlede velfærdsstatens idégrundlag om økonomisk vækst, blandingsøkonomi og et udbygget velfærdssystem. Dermed en lokal samfundsmodel, hvor der var både industri og byerhverv, et udbygget system af offentlige institutioner og serviceydelser samt et blandet boligudbud. Men de to forstadsformer blev ikke de eneste i hovedstadsområdet. Bogen kaster derfor også lys over forskellige mellemformer.