Der mangler metoder og arbejdsgange for ’fordøjelsen’ af forskningsresultaterne, herunder hvordan vi implementerer dem i politiske beslutninger og i praksis eller hvordan vi kan drage nytte af den eventuelle effekt.

Over de seneste ti år er der samlet set brugt mere end 750 mio. kr. på forskning i arbejdsmiljø, så vi har brug for at se nærmere på, hvordan det samlede system fungerer.

Per Malmros bruger bl.a. kviksølvsagen fra 2005 som eksempel. Her pressede især HK på for at få undersøgt, om en gruppe klinikassistenter havde fået senfølger efter arbejde med kviksølv. Forskerne mente ud fra den eksisterende forskning, at senfølger af dette omfang ikke kunne skyldes kviksølv. Rege­ringen følte sig dog presset og satte gang i en forskningsbaseret undersøgelse. 3,5 år og 10 mio. kr. senere gav de nye resultater forskerne ret i deres første vurdering. 

Bogen rusker op i både forskerkredse og blandt brugere af forskningen såsom politikere og medier, der ofte blæser enkeltsager op uden at lytte til eksperterne på området.

Per Malmros er cand.scient. i biologi. Han har beskæftiget sig med arbejdsmiljø siden 1980 som bl.a. forsker, embedsmand, konsulent og kontorchef. I dag er han seniorforsker på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.