Henry D. Thoreaus essay Civil ulydighed fra 1849 er en central tekst i den politiske og aktivistiske litteratur. “En hver maskine har sin friktion” skriver Thoreau og peger på den menneskelige vilje til forandring af samfundets maskineri.

Civil ulydighed udkommer her i en nyoversættelse af Mikkel Andersen, og bliver skrevet ind i kontekst af den nutidige klimakamp med et efterord af klimaaktivist Nikoline Borgermann.