Novellerne skildrer med realisme og sproglig magi liv og mennesker i Dublin i begyndelsen af 1900-tallet. Det er en by som er lammet af den katolske kirkes magt og britisk overherredømme. Joyce skriver om liv og død, om sex og fortrængning, om udnyttelse og hjertelighed og skaber et livfuldt portræt af mennesker, som rækker langt ud over den irske hovedstad.
Fra åbningnovellen Søstrene, der tegneret levende portræt af barndommens tro og skyld, til afslutningsnovellen De døde, hvor Gabriel Conroy bringes til en smertefuld erkendelse om sin kone og sig selv, opbygger Joyce i 15 noveller en mindeværdig rollebesætning af dublinere i en kraftfuld udforskning af livets store temaer.
