Aloisia, romanens selvoptagede jeg-fortæller, drømmer om at blive skuespiller og være en eventyrlysten, lidenskabelig og interessant person, men er blot et gennemsnitligt menneske – og det bebrejder hun sig selv. Hendes bekendelser er ikke kun et studie i analytisk selvhad, men også et studie i stenografisk præcision.
»Jeg stirrede sløvt frem for mig, jeg kunne ikke engang græde, hvorfor lever et menneske som mig egentlig, hvorfor, spurgte jeg håbløst mig selv, et menneske, der ikke duer til noget, fordi det ikke tror på sig selv, og som ikke tror på sig selv, fordi det ikke duer til noget, et fuldkommen overflødigt menneske.«
Mela Hartwig (1893-1967), også kendt som Mela Spira, var en østrigsk-jødisk skuespiller, forfatter og maler. I 1933 afslog forlaget Zsolnay at udgive Er jeg et overflødigt menneske? I 1938 flygtede hun til London, hvor hun blandt andet lærte Virginia Woolf at kende. Manuskriptet blev genopdaget og udgivet af forlaget Droschl i 2001.
