Sensommeren 1944. Kassandra, Peter, Alexander og Debora deltager i opstanden i Warszawa, som Den Polske  Hjemmehær (AK) gennemførte mod tyskerne fra august 1944 og et par måneder frem.  Hvilke bliver fatalt for nogen af dem. De overlevende lever derefter skjult i ruinerne, mens byen bliver tømt for indbyggere og alle bygninger, der endnu står, bliver  ødelagt af tyskerne som hævn for opstanden. Opstanden resulterede i vanvittige og heltemodige kampe, hvor AK’s dårligt uddannede  og ringe bevæbnede oprørere, holdt deres by i over to måneder mod de tyske styrker, der  anvendte uhørt brutalitet og terror. Der blev kæmpet gade for gade, hus for hus, kælder  for kælder og ikke mindst i kloakerne. Imens befandt Den Røde Hær sig på den anden side af floden Visla, hvor den af politiske  årsager lod opstanden blive knust uden at foretage sig noget.