“Dette er vand” har haft en mærkværdig skæbne som tekst. Den startede som en tale og er endt som David Foster Wallaces mest læste og berømte tekst – måske fordi han heri kredser om livets mening og meningsløshed og også om selvmord – som han selv endte med at begå i 2008 i en alder af blot 46 år.

Oprindeligt var den en afgangstale til de studerende på Kenyon College, men efter Wallaces død har den jordnære og ligefremme tekst fået sit eget liv som en slags kondenseret udtryk for den måske vigtigste lektie, man kan lære af Wallaces forfatterskab: en opfordring til, at vi prøver at sætte os ud over vores solipsistiske og søvnhængeragtige standardindstilling, hvor vi selv er i centrum i vores egen lille verden, og i stedet forholder os nysgerrigt, åbent og empatisk til vores omverden og medmennesker.