Opringningen fra Drabschefen til kommissær Stein kom klokken 13.15. Der var fundet et lig på Amager Fælled, som Steins efterforskningsgruppe, der holdt til på 5. sal i Station 1’s bygning på Halmtorvet på Vesterbro, skulle tage sig af. Drabschefen var for det meste en mand af få ord, og efter et par afsluttende bemærkninger af praktisk karakter blev den korte samtale afsluttet med et opmuntrende ”Fortsat god dag!” Det var med en følelse af, at hans hjerte havde påbegyndt en rutsjetur op og ned i kroppen, at Stein skyndte sig at ringe Amagerbro Politistation op. Det var da for pokker ikke hans lig, det drejede sig om. Den vagthavende på Amagerbro kunne efter en hurtig kluklatter berette, at et yngre par under et besøg på Fælleden for at studere fuglelivet her ved frokosttid var gået i gang med at grave en bålplads, så de kunne riste deres medbragte charcuterivarer. For ikke at risikere at bålet anstiftede en brand i området, hvor alt, forunderligt nok for årstiden, var knasende tørt efter flere ugers tørke, gik de i gang med at grave et hul. Lige med ét stødte deres lille metalskovl imod noget, der afgav en sær klonk-lyd, som de udtrykte det. Det kunne være et kranie, fortalte de hinanden. Det var et kranie. Et menneskekranie. Og parret havde selvfølgelig straks smidt skovlen fra sig.